Glad musik på farten

Ikke kun på vores scener vil der være underholdning. Under træffet vil der være underholdning rundt omkring på pladsen, som bevæger sig rundt på forskellige steder på pladsen. Du kan derfor møde gøglere og andet godtfolk, når du går rundt på træfpladsen.

Jumpin’ Jacks – Livsglæde!

Jumpin’ Jacks leverer musikalsk underholdning, der sætter både fødder og hjerter i bevægelse. De kommer ikke bare udover scenekanten, men griber stemningen og forfører publikum. Jumpin’ Jacks leverer både dansevenlig energi, men formår også at skabe en intime atmosfære. Med et enormt nærvær og empati giver Jumpin’ Jacks, gang på gang publikum en unik oplevelse. Jumpin’ Jacks kendetegnes af den charmerende lyd der i 50’erne blev udødeliggjort af Elvis Presley, Chuck Berry, Johnny Cash og mange flere. Med denne autentiske livsglæde, favner Jumpin’ Jacks enormt bredt, på tværs af mange genrer. De kan opleves rundt omkring på pladsen om søndagen.

Long John JamLong John Jam – Komisk, Poetisk og musikalsk gadeteater

Lørdag kan du opleve Long John Jam, som vil køre rundt på træfpladsen og underholde med et komisk og poetisk gadeteater. Her vil alverdens evergreens danne en musikalsk ramme om en forestilling, bygget op omkring en Long John. Og for dem som ikke ved det, er en Long John en budcykel af ældre dato.
Long John Jam består af pianist, sanger og cykelklokkenistinde, Lise Ellevang og trompetist, akrobat, stepdanser, sanger og situationskomiker, Kim René Rasmussen.
Der vil derfor være mulighed, for at få sig et godt grin, når man bevæger sig rundt på træfpladsen.

Mobil underholdning

Lørdagens program:
Ca. Kl. 11.00-12.30 Vil Borgmesteren åbne Veterantræffet, sammen med Helsingør Pigegarde, i et optog fra Torvet og ind på træfpladsen som slutter i den Store Ring.

Kl. 13.30, 15.00 & 16.30 Optræder Long John Jam, rundt omkring á en times varighed, med en halv times pause ind i mellem.

Søndagens program:
Mellem kl. 13.00-16.00, dog med pauser, optræder Jumpin’ Jacks som er et super energisk, humørspredende og folkeligt orkester, rundt omkring på pladsen.

 

Entrébilletten til Græsted Veterantræf giver både adgang til kørsel med veterantoget og også koncerterne og meget mere

 

 

#veteranbil #reenactment #græsted #reenactor #visitnordsjælland #visitdanmark #nordsjælland #kræmmermarked #loppemarked #visitdenmark #nordsjaelland