Børnedyrskuet venter på jer

Børnedyrskuet byder i år på både heste, ponyer, kaniner, hunde og mange andre dyr, som får lejlighed til at møde på Veterantræffet.

Børnedyrskuet har et omfattende program, som bl.a. byder på ponytræk, kæpheste-konkurrence, kanin-hop, bedømmelse af de deltagende dyr og hunde-opvisning.

 

TREC-rytter Lisa Kjer Andersen, højt til hest

TREC rytter Lisa Kjer Andersen & co., som har deltaget i EM for TREC, kommer og giver en opvisning TREC, hvor man konkurrerer i tre forskellige discipliner, orientering, gangartskontrol og på på en forhindringsbane. Lisa kommer og viser sin kunnen både søndag og mandag og kan fortælle mere om TREC.

Så er der også de fantastiske eftersøgningshunde, der viser at de kan næsten finde alt, de kan snuse sig frem til ved eftersøgninger i skov, i bygninger, i ruiner, til lands og til vands. Nordsjællands eftersøgningshunde, der er hjemmehørende i Hundested, har redningshunde som er uddannet til at finde mennesker under sammenstyrtede bygninger og som kan sendes ud i verden ved katastrofer som jordskælv og lignende. Se dem på Dyrskuet om søndagen.

Hund i Gribskov viser Nose-work, rally-lydighed og kropskontrol, med hund, og er tilstede både søndag og mandag. Det er altid vigtigt at kende sin hund og opdrage den fornuftigt, så man undgår uheld. Her er muligheden for at lære lidt.

Alle tre dage er der ponytræk, kaninhop og noget med kæpheste, uden at afsløre for meget og workshops.
Læs mere i programmet, hvor du også kan finde tider på de forskellige events.