Så er der kaninhop og agility

Børnedyrskuet har som vanligt, et rigt program for både børn og dyr.

Som altid er der den sikre vinder, kaninhop, hvor der dystes imellem de deltagende kaniner og deres domptører.

Af andre populære indslag på Børnedyrskuet er der ansigtsmaling med Gribskov Naturbørnehave, pony- og hestetræk og selvfølgelig opvisning af heste fra Rideskolen C&C.

Der bydes også på agility, som kort sagt, er forhindringsløb for dyr. Det er et spektakulært show at se på, når dyrene løber igennem, over, under, de mange forhindringer, som de skal passere på banen.

Ally McCelland og Sabine Hansen giver dig showet Horse & stunts, som du må opleve selv, for her afsløres ikke hvad det er.

Vi løfter heller ikke sløret for, hvad der sker når der bydes op til hønse-skidning.

Vi vil til gengæld gerne fortælle, at der igen i år, vil være bedømmelse af de deltagende dyr og efterfølgende uddeling af ”præmier”.

Så vel mødt til alle børn og deres søde dyr.