Græsted Veterantræf inviterer til sildebord

Veterantræffet, Fiskernes Deli & Restaurant Gilleleje Havn, inviterer til stort sildebord

 

Fiskernes Deli er en lokal virksomhed på Gilleleje Havn, som laver marinerede, let krydrede sildefileter og stegte sild, af sild som er fanget af lokale fiskere i Kattegat og den nære vestlige del af Østersøen.

De har været så venlige, at sponsorere sildene til vores sildebord, som finder sted:

Mandag d. 10. juni

kl. 12.00-14.00

Musikteltet

Derudover vil Restaurant Gilleleje Havn komme forbi med brødet, til de dejlige sildemadder.

 

Brugsen i Blistrup er den glade giver af smørret, fedtet og servicet man kan benytte sig af.

Derfor er der nu mulighed, for gratis at smage lokale produkter, som bliver mere og mere populære, blandt de danske forbrugere.

 

Til sildebordet vil der være musikalsk underholdning leveret af De Gamle Jazz Drenge, som har rod i havnebyerne New Orleans og Hundested.

De spiller traditionel hyggelig spillemandsjazz og laver samtidigt lidt sjov med musikken. Bandet består bl.a. af tidligere borgmester i Hundested, Hans Schwennesen på tuba / sousafon, Jeppe Barker på trompet og sang, på klarinet Ole Omø og John Milland som styrer guitaren og synger.

Drikkevarer kan købes på stedet.

Læs mere om vores sildesponsor på: www.fiskernesdeli.com

Brødsponsoren kan besøges på: https://www.gillelejehavn.dk

Fedtet og smørret er fra: Blistrup Brugs Facebook-side

 

Facebookyoutubeinstagram
Del dette:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.