Landevejenes nyttekøretøjer kommer naturligvis også til Veterantræf i Græsted. Denne særlige del af veterankøretøjsbevægelsen oplever en vækst i disse år, både i Danmark og i vore nabolande. Vi forventer besøg fra både Holland, Sverige og Norge. Blandt disse prægtige køretøjer kan man opleve hverdagens slidere sammen med de store landevejskonger der har set hele Europa fra nord til syd.
Særlig interessant er den meget flotte Scania 142, som Ejer Stephen Dixen fra Magleby har vundet fine præmier med rundt om i Europa. Bilen er den oprindelige fra det hedengangne Vognmandsfirma Jens Werner Nielsen i Hvidovre. Stephens gode ven Peter Bech var Chauffør, på denne, i Chauffør-kredse, meget kendte bil. Og da chancen bød sig købte Stephen bilen og istandsatte den til sit oprindelige udseende, i gode vens minde.
Som en særlig gæst kommer der en danskbygget Triangel lastbil, ført af ejer Finn Amorsen, Skibby. Finns Triangel Lastbil er fra 1938, i de første mange år var den Stigebil hos Frederiksberg Brandvæsen. Efterfølgende blev den i 1961 overflytte til Frederiksberg Kommune hvor den blandt andet blev brugt til at servicere Gadebelysning. Den blev så afmeldt i 1969. Sidenhen har bilen været igennem flere hænder og endt hos Finn, der har fuldendt en nænsom restaurering hvor bilen nu fremtræder som en vognmandsbil fra 1930’erne.