Foreningen Blue & Gray American Civil War Reenactors of Denmark (BGACWRoD).
Hvad har den amerikanske borgerkrig 1861-1865 overhovedet med Danmark at gøre? Dette kunne være et af mange spørgsmål, som du kan få svar på hvis du besøger BGACWRoD under Græsted Veterantræf 7-9 juni 2025. Men vi kan oplyse at mange danskere og andre Skandinaver deltog i krigen.
Kom gerne for en snak og stil de gode spørgsmål:
Hvordan er det at gå i sømbeslåede støvler en hel dag?
Kan man holde varmen i en gammel soldateruniform?
Hvordan virker en forladeriffel?
Hvad spiste man egentlig i felten dengang?
Reenactment og Living history er en slags formidlingsrollespil med autentisk indhold og hands-on formidling gennem indlevelse, oplevelse og udlevelse, hvor særligt menigmands personlige og praktiske perspektiv er i fokus.
Reenactment og Living history bruges i stort omfang både som underholdning, formidling og som historiefaglig metode for at afprøve teorier om historiske problemstillinger. Som eksempel herpå kan nævnes Historiecenter Dybbøl Banke, Nationalmuseet, Søfartsmuseet og ikke mindst Sagnlandet Lejre, som jo nærmest indførte reenactment og Living history som historiefaglig metode for årtier siden.