Går det godt eller?

Nordsjællands Terrænbilklub, som holder til i Græsted, vil atter vise halsbrækkende kørsel på terrænbanen. de har været en fast bestanddel af Veterantræffet i mange år.

Nordsjællands Terrænbilklub, NTBK, består af en flok medlemmer som er helt vilde med 4*4 terrænkørsel. Ofte ser det ud til, at jo sværere, jo sjovere. Indtil videre er det normalt kun stoltheden der er blevet såret, når det ikke gik som man havde håbet. Klubben har deres egen hjemmebyggede bane på Græsted Eventplads, hvor de jævnligt mødes.

4*4 kørsel består jo i at køre i et meget vanskeligt terræn for en bil. Det kan ikke anbefales at prøve det med den familiecontainer, man har stående i carporten.
Men for disse folk er det en sport og de trækker jævnligt barnlige sjæle, der selv ønsker at prøve det, til banen for at se dem udføre deres “stunts” på banen. Der er selvfølgelig mulighed for at komme helt tæt på bilerne men vær opmærksom på, at de nok ikke er helt nyvaskede.

 

 

 

 

 

#veteranbil #reenactment #græsted #reenactor #visitnordsjælland #visitdanmark #nordsjælland #kræmmermarked #loppemarked #visitdenmark #nordsjaelland