Halsbrækkende stunts i Dødsdromen

Dødsdromen har været en fast del af Græsted Veterantræf i mange år. Mere elle mindre med de samme dødsforagtende kørere igennem alle år. Der er dog ikke sket nogen alvorlige ulykker, så det må være en rimelig sikker sport!

Selvom Dødsdromen er af ældre dato, er den vel vedligeholdt efter alle forskrifter, i samarbejde med kørerne, så der er ingen fare på færde, for hverken kørere eller publikum.
Og det at stå på kanten til den indvendige del af Dødsdromen, og se kørerne køre rundt på cykel, motorcykel eller et lille firehjulet køretøj (ja sådan et er der også), er en oplevelse man ikke må gå glip af.
Det kræver sin kører at håndtere køretøjerne, så de “klister” sig fast på væggen, og ikke falder ned. Og det er samtidigt en ældgammel opvisning indenfor tivoli-/cirkusverden, så det er ren nostalgi at se forestillingen i Dødsdromen.

Ved Dødsdromen vil der være en oplysning om, på hvilke tidspunkter de kører.

Læs mere om Dødsdromen på Græsted Veterantræf på disse sider:

http://doedsdrom.dk/

https://www.facebook.com/Skandinavisk-Motorcirkus-158615527538290/