Året hvor der var jetfly på programmet

For første gang præsenterede vi et vaskeægte jetfly. En F16 var kommet til Græsted og blev med det samme en stor succes blandt de mange gæster.

Samtidigt var det også en stor oplevelse for mange af vores yngre gæster, at komme helt tæt på de mange historiske militærkøretøjer.
Gammelt håndværk er et relativt nyt emne på Græsted Veterantræf. Det omfatter både det gode gamle danske håndværk som f.eks. blomsterbinding og de klassiske hollandske træsko, som tidligere blev lavet på en maskine, der var drevet af damp.

Leif Druedahl, som med sine gamle 78ere, lakplader fra grammofonens barndom, er altid en oplevelse værd i vores Kaffetelt. Med en righoldig samling af både afspillere og plader, er han altid god for et nummer.

Videoen som vi præsenterer her på siden i dag, er den næstsidste i vores lille kavalkade, men der kommer en mere lidt senere.