Velkommen til Veterantræf 2020

Kan du ikke komme på Græsted Veterantræf, må Græsted Veterantræf komme til dig.

På denne dag, lørdag d. 23. maj 2020, ville der have været en uges tid til dette års Veterantræf.

Vores nedtællingsur på denne side ville have haft syv dage tilbage. I stedet viser det 12 måneder til 2021-udgaven af Træffet. Hvilket det først skulle have gjort om ca. 14 dage. Som vanligt vil Veterantræffet næste år, blive afholdt i pinsen. Vi krydser fingrene.
Dette års Træf, bliver ikke helt som vi havde forestillet Os. Af årsager som er ude af vores hænder, er mange af denne sommers aktiviteter aflyst, hvilket blandt andet vores mange gæster kommer til at opleve.
Vi har dog valgt alligevel at forsøge at forsøde vores mange gæster med lidt oplevelser. Dog ikke i det helt store fællesskab, men hver for sig og når du selv ønsker det.
I den kommende uge, og især under det der skulle have været Træfdagene, vil vi komme med en række opslag, hvor vi kan blive lidt “nostalgiske” og se tilbage på de senere års Træf.
Vi vil dele lidt ud af vores store billedarkiv, så du kan se hvad du selv oplevede/kunne opleve i de forgangne år.
Veterantræf handler jo om de svundne tider og til næste år, håber vi, at den periode vi er i lige nu, også er en svunden tid, så vi igen kan byde vores mange trofaste gæster velkommen igen.
Vi forventer at afholde nogle konkurrencer, dele nogle film fra træffene og selvfølgelig lidt af vores billedarkiv.
Måske kommer der mere, end det der er afsløret her, så hold øje med vores hjemmeside og Facebookside.
Du kan selvfølgelig altid tilmelde dig vores nyhedsbrev, så du får nyheden før de andre.
Vi håber at du vil tage godt imod vores forsøg, på at afholde et alternativt Veterantræf i 2020.
Og måske ses vi på vejen, eller senere til Spark Dæk på Gilleleje Havn?