Bliv udstiller

Det, der gør Græsted Veterantræf interessant, er de mange udstillere der kommer på træffet, for at vise deres gamle klenodier frem for publikum og som ofte selv er en del af udstillingen.  😉

Vi har plads til veteranbiler, knallerter, cykler, traktorer, busser, lastbiler, fly, skibe, stationære motorer, dampmaskiner, mekanisk musik, militærkøretøjer og meget mere.

Hvor gammel skal dit køretøj være, hvis du skal udstille?

Alle udstillingsgenstande skal normalt være “veteran“. I mange år har Græsted Veterantræf haft 1/1 1976 som skæringsdato. Sidste år besluttede vi, at vi fra nu af “følger Veteranstatus”.

Dette betyder at grænsen hele tiden følger med op. Grænsen har indtil nu været 35 år, men nu er dette ændret, så Veteranstatus officielt er 30 år (Gælder synsregler og forsikring).

Derfor skal deltagende veterankøretøjer i år være fra før 1988.

Næste år i 2019 vil det være 1989 og så videre.

 

Har du en særligt “tosset” idé, så skriv endelig til os!

Det er muligt at deltage som udstiller for én dag. Dette kræver ikke tilmelding. Bil + fører kommer gratis ind. Øvrige passagerer i bilen skal betale entré.

Du kan også tilmelde dig som udstiller for alle tre dage. Også her kommer bil + fører gratis ind, og dette giver mulighed for at købe op til 3 partoutbilletter til alle tre dage til halv pris. 

Tilmeld dig her og udfyld tilmeldingsskemaet. Hvis du udstiller mere end en genstand, så tilmeld den vigtigste, og skriv øvrige på under bemærkninger.

 

 

Hvis du har spørgsmål som udstiller om årets træf, kan du skrive til info@veterantraef.dk

Der vil være hundevagt på pladsen alle nætter fredag, lørdag, søndag og mandag.

Del dette: