Nyheder

02-06-2017

Helsingør Pigegarde og Borgmester Kim Valentin åbner træffet.

Helsingør Pigegarde vil marchere fra Græsted Station ca. 11.45 og ind på træfpladsen, hvor der deltager i den officielle åbning af Græsted Veterantræf kl. 12.
Her vil Borgmester Kim Valentin holde tale, og træffet åbnes med kanonsalut.

25-05-2017

Græsted Veterantræf er et event for hele familien, og derfor har vi også sørget for at Ankers Tivoli stiller op med både forlystelser og boder.
Du vil blandt andet kunne nyde nogle lækre vafler i vaffelboderne efter en tur i kålormen, som er Danmarks største omrejsende rutsjebane, eller bare tage en tur i Twisteren.
Du kan læse mere omkring Ankers Tivoli på http://ankers-tivolipark.dk
På Græsted veterantræf vil du kunne finde Twisteren, Brokarruselen, en bamsebod, Kålormen, Fiskedam, Flyver, Tog og kaffekopperne. Derudover vil der også være 2 vaffelboder og 2 slikboder/vogne.

 

 

 

 

 

 

25-0517

Militærlejren

Det vil igen i år være muligt at opleve militærkøretøjer fra DMKF på Græsted Veterantræf. Der kan læses mere om DMKF på http://www.dmkf.dk

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

25-05-17

Dans på Græsted Veterantræf

Gribskovs folkedansere

Gribskovs folkedansere optræder i musikteltet søndag kl.13.
Gribskov folkedansere er en firs år gammel forening. Den blev startet under navnet ”GamleDanses Værn” den 22. november 1937 på en stiftende generalforsamling.

Afskrift fra det første møde:
Onsdag den 11. november 1937 trådte et udvalg bestående af fem personer (alle fra Helsinge) sammen, for om muligt at oprette en forening til værn for gamle danse i Helsinge og omegn, da en sådan fattes, og da der i løbet af nogle dage allerede var tegnet 160 medlemmer, blev det på et nyt møde besluttet at indvarsle til stiftende generalforsamling på Helsinge kro, mandag d.22. november 1937.

Man vedtog et kontingent på 1,25 kr. pr. par og 0,75 kr. for enlige årlig.

Den 7. september 1966 skiftede foreningen navn til ”Helsinge folkedanseforening”. Senere er navnet ændret endnu engang, nemlig til det nuværende ”Gribskov folkedansere”

I kan læse mere på klubbens hjemmeside: www.Gribskovfolkedansere.dk

 

 

 

 

 

 

Per Rock & Partner

Søndag kl. 20:20 går Per Rock & Partner på scenen i musikteltet. Læs mere om Per Rock på http://www.per-rock.dk/om-per-rock/

 

 

 

 

 

 

 

 

15-05-2017

Fællesbillet til veterantræf og ubegrænset kørsel med veterantoget.

Nordsjællands Veterantog kører med veterantoget og holder åbent i remisen og på stationen. Læs mere her

12-05-2017

Irsk folkemusik og rundvisning på pladsen

Small Arms vil spille musik rundt på hele pladsen, dette gør de ved at fragte sig rundt i deres veterankøretøj mellem publikum. Der vil derfor altid være en god stemning. Derudover giver de et show lørdag kl.15:45 hvor de vil imponere med irsk folkemusik, og søndag kl.13:30 med viser. Det er bare noget man ikke bør gå glip af!

Så kom forbi Kaffeteltet på Græsted Veterantræf både lørdag og søndag.

 

 

 

 

 

 

02-05-2017

“Nu laver vi det Veterantræf, vi gerne vil have!”

Ugeposten har netop skrevet en større artikel om Græsted Veterantræf. Læs den her (åbner i nyt vindue) eller i denne uges Ugeposten (uge 18 2017)

 

22-04-2017

Nordsjællands Veterantog og Græsted Veterantræf indgår samarbejde.

Nordsjællands Veterantog og Græsted Veterantræf har idag indgået en aftale om fælles billet. Aftalen betyder, at vi nu kan tilbyde en fælles billet til ubegrænset kørsel med Nordsjællands veterantog og adgang til Græsted veterantræf for 100 kr.  Veterantogets formand Ib Brodersen og veterantræffets formand Henrik Ewald mødtes derfor tidligere i dag for at underskrive aftalen. Gribskovs borgmester Kim Valentin var også tilstede.

Vi ser meget frem til at samarbejde med Nordsjællands veterantog.

Se mere på Facebook

Copyright © Græsted Veterantræf. Skriv til webmaster