Få nyhederne i din mail-boks

Teamet bag Græsted Veterantræf’s hjemmeside arbejder hårdt på at sikre at alle nyheder når ud til alle folk. Derudover arbejder vi også på at få gjort hjemmesiden brugervenlig, så alle kan få noget ud af den.

Dette betyder jævnligt nye tiltag som nogle kan bruge mens andre måske ikke har behov for dette. Men tag alligevel godt imod vores tanker, idéer og de nye indlæg der jævnligt lægges op på hjemmesiden.

Der er flere personer der lægger nyheder ud på hjemmesiden og ikke alle er lige stive i arbejdet med computere, hjemmeside og andet moderne teknik. Så skæld ikke ud men ret gerne en venlig henvendelse til os, så vi kan få rettet evt. fejl. Fejlene er ikke lavet med vilje men med den entusiasme der er for vores fælles Veterantræf, kan det smutte i kampens hede.

AbonnerDet seneste tiltag vi tilbyder, er at nu kan du få orientering om nye indlæg på hjemmesiden, direkte i din mailboks. Og du kan, når du er tilmeldt nyhedsbrevet, ændre hvor tit du vil have en nyhedsmail.

Tilmeldingen foregår nederst på hjemmesidens højre del, under kalenderen.

 

Det er simpelt at tilmelde sig nyhedsbrevet. Skriv din mail-adresse og tryk på knappen “Abonnér” og kort tid efter modtager du en mail som beder dig bekræfte at du vil være tilmeldt nyhedsbrevet.

En anden nyhed er “nedtællingsuret” øverst til højre på siderne. Dette tæller ned til årets træf med start d. 19. maj. kl. 10.00.

Desuden kan du benytte kalenderen for at se hvornår der sker noget relateret til træffet og nedenunder kalenderen er der en oversigt over førstkommende begivenheder.

Vi håber du vil tage godt imod disse nye tiltag og de fremtidige nyheder der vil komme.