Eftersøgningshunde

Missing People benytter hunde til at lede efter forsvundne danskere.


Citat fra deres hjemmeside:
“Som pårørende til et forsvundet familiemedlem, er det utroligt vigtigt, at man oplever, at der gøres noget. Når politiet ikke har flere ressourcer til at eftersøge, bliver Missing People ved. Der organiseres ikke eftersøgninger af Missing People, uden at der foreligger godkendelse, både fra de pårørende og politiet.

Missing People benytter sig af hunde under eftersøgninger af forsvundne personer. Hunde er velegnede til at afsøge natur- og skovområder, en hund kan afsøge et stort område på kort tid og erstatte mange søgere.”

Kom og mød Missing People’s eftersøgningshunde og se dem arbejde.

Kom og få en snak om hundearbejde og Missing People’s arbejde og se, hvad hundene kan og hvordan de lærer det.

Du kan også prøve at ”blive væk” og blive fundet eller prøve, hvad din egen hund siger til at forsøge sig med at finde mennesker.

Læs mere deres hjemmeside eller deres facebookside